Hej :)
Jeg hedder Lotte Due Clemmensen
Du kan få fat i mig på tidsel@tidsel.dk eller sms/tlf 2265 1239
Da jeg begyndte at bære min datter i 2006 var man vildt mærkelig og hippieagtig når man brugte andet end en Babybjørn, især når man bor i en mindre by i Jylland.
Pigerne er blevet båret af både min mand og jeg, i lidt af hvert: Strækvikle, fastvikle, onbu, pod, MT, Vikletais og Klikdims.
For os har det været et dejligt redskab, der har bragt barn og forælder tæt sammen, fordi vi har haft føling med hinanden og har oplevet tingene sammen. 
 
Da de var mindre blev de båret flere gange om ugen, især Astrid om natten, fordi hun døjede med MØB.  Nu er det dog slut, med mindre vi skal vise hvor store børn man kan bære
Jeg har stor erfaring både i hvordan man kan bære det helt lille barn, der skal have oceaner af tryghed, og det store barn, der bare er blevet træt.
 
Jeg er først og fremmest Mor til Sissel fra december 06 og Astrid fra oktober 09 og er gift med pigernes far, min ungdomskæreste. 
 
Tidsel opstod som en ide sammen med en veninde i februar 2008. Jeg skulle sy slynger og hun børnetøj. Siden er hun udtrådt af firmaet, så det kun er mig. Jeg har tilgengæld over 400 slynger på samvittigheden efterhånden. Du kan se nogle af dem her på bloggen.
 
Når jeg ikke er sammen med min familie og venner, syr eller futter rundt på Facebook eller på slyngebarn (under navnet Dottelue), så arbejder jeg som HF geografilærer på VUC Vejle. Et arbejde som jeg elsker højt. Pga travlhed i Tidsel (og træthed over diverse reformer og besparelser) så bliver lærergerningen lagt lidt på hylden foråret 2018.

Ud over at være "underlig, hippieagtig" fordi jeg bruger slynger, så brugte vi også stofbleer da pigerne var små, spiser primært økologisk, har solfangere på taget og kører i nogenlunde miljøvenlige biler. Dog er vores køleskab fyldt med Fun One saft, da vores yngste fik type 1 diabetes i sommeren 2017

Acceptér

Vi bruger cookies for at forbedre dine handle oplevelser